Clairvoyant coaching adskiller sig fra clairvoyance og coaching alene stående, som du måske kender det. Clairvoyance er tolkning af energi via sanserne. Clairvoyant coaching er dér, hvor jeg er coach og guides clairvoyant. Herved ser jeg, hvor coachingen skal drejes hen og hvilke metoder, der skal anvendes. Det adskiller sig jo således fra fx kanalisering, hvor “jeg som Miia” er trådt godt i baggrunden.
Du vil stadig kunne bestemme fokus, emne og ønske med coachingen. Men via mine clairvoyante evner vil jeg kunne gøre dit udbytte endnu større.
Lad mig give dig et par eksempler, inspireret af tidligere klienter i forløb.
Eksempel 1: Når du mangler gnist og glæde
Du har henvendt dig, fordi du oplever mangel på meningsfuldhed. Din hverdag og dine rammer lader udadtil til at fungere, men noget i dig gør, at du føler dig ukomplet. Ikke glad og levende. Måske har mennesker omkring dig givet dig hentydninger eller tegn på, at du ikke virker så glad, som førhen. Måske mærker du selv, at du bare ikke “er helt i top.”
Formentligt har du kigget både omkring dig og indad for at finde årsagen. Du har måske set lidt småting, der kunne justeres. Men ikke noget i den størrelsesorden, som kunne forklare din manglende gnist.
Jeg mærker energien på dét, der ligger under.
Under coaching sessioner med mig vil jeg bede dig fortælle lidt om dig selv og dit liv. Jeg vil kunne spørge uddybende ind for at guide dig “længere ind” følelsesmæssigt i dine beskrivelser. Alt i mens jeg mærker clairvoyant ind på energierne bag dét, du fortæller mig.
Således vil jeg kunne mærke, hvor energi “taler højt” og er stærkest. Dette indikerer, hvor vi to sammen kan fordybe os yderligere.
Du vil i en sådan situation formentligt høre mig sige noget i stil med; “Hov… du nævnte lidt om denne situation, eller dette livsvalg. Jeg mærker en kraftig energi, når du taler om dette, hvilket betyder, at her er budskaber og indsigt til dig. Skal vi prøve at dykke ned i dén?”
Her kommer A-HA oplevelserne
Herefter går jeg i gang med det mere clairvoyante arbejde ved, at jeg mærker ind på energien. Jeg spørger dit og mit team af guider, hvad de gerne vil vise mig. Ofte får jeg vist eksempler på situationer, følelsesmæssige reaktioner og især hvor energi (og dermed dine følelser) forandrer sig. Dét vil sige, hvor din energi og oplevelse har forandret sig til noget andet end dét, du oprindeligt ønskede dig.
Via den clairvoyante coaching vil jeg kunne “give følelserne ord”. Dine oplevelser og beslutninger får en stemme, og herved kan du genkende. Mange oplever denne del både afklarende og forløsende. “Ah, dét giver mening. Det var jo sådan, det foregik. Jeg havde glemt at have hjertet med i den beslutning.” Eller “Jeg glemte at passe på mig selv dér, dét ser jeg nu.”

Eksempel 2: Når du mangler det praksisnære og anvendeligt i dagligdagen
Du bestiller et clairvoyant coaching forløb hos mig, fordi du selv har prøvet at løse dine problematikker på egen hånd. Måske også med andre typer af terapi eller konsulting. Men du oplever, at du ikke kommer helt til bunds med det. Nødden knækkes ligesom ikke.
Lad os antage, at du i dette eksempel har valgt den type forløb hos mig, hvor du først får en ordinær clairvoyance og herefter sessioner med clairvoyant coaching. I første session (clairvoyance) er jeg trådt lidt i baggrunden. Det vil sige, at det ikke er væsentligt, at jeg går ind som coach eller med fortolkninger. Det væsentligste under en clairvoyance session er direkte formidling af budskaber til dig.
Jeg modtager clairvoyante beskeder via alle mine sanser, herunder synssans, duftesans, høresans og følesans.
Men der tales også direkte til mig, via dine og mine åndelige guider. Det er min fornemmeste opgave under en sådan session at videregive beskeder så direkte og ufortolket som muligt. Derfor skal jeg i denne session have så lidt information fra dig som muligt. Det er guidance fra den åndelige verden, der er væsentlig her. Ikke mine tolkninger og oplevelser som Miia. Jeg er blot talerør.
For mange kan clairvoyance virke lidt overvældende, fordi der kommer mange beskeder men også afklaring. Du vil derfor modtage en lydoptagelse af sessionen, som du kan lytte til igen, lige så ofte du har lyst.
Opfølgning med coaching
Herefter aftaler vi dato og tidspunkt for en eller flere clairvoyant coaching sessioner. I disse efterfølgende sessioner er jeg tilbage og nærværende som Miia, med mine redskaber, erfaring og kompetence. Du får støtte til at implementere den guidance, du har modtaget under clairvoyancen, direkte i din hverdag. Således bliver det dagligdags anvendeligt.
I et spirituelt mentorforløb er whiteboards, øvelser, hjemmeopgaver og opfølgning ofte anvendt og med til at konkretisere.

Når du vågner mere og mere spirituelt
For mange, som oplever dét, der kaldes spirituel opvågning, er clairvoyant coaching ligeledes anvendelig. Spirituel opvågningsproces kan føles smertefuld og forstyrrende i dit liv i begyndelsen. Men den hjælper dig i sidste ende med at leve et mere meningsfyldt liv. Følelsen af, at dit liv ikke længere giver mening, er et tegn. Og samtidigt en forandrings katalysator. Denne får alle dine tidligere overbevisninger, ønsker og paradigmer udfordret og siden hen ofte modbevist.
Dette kan føles traumatisk, men er en nødvendig del af din ekspansion.
Clairvoyant coaching kan i et sådant tilfælde hjælpe dig til at få klarhed over, hvad du har været igennem i dit liv indtil nu og med hvilken læring. Mange oplever at kunne se en tydeligere rød tråd i deres liv. Herved bliver det lettere at forstå, hvad der har bragt dem til, hvor de er i deres liv nu.
Du kan læse blog indlæg om Spirituel Opvågning her: blogindlæg om Spirituel Opvågning
Hør hvad andre oplever ved clairvoyant coaching ved mig:
“Din evne til at se bag jernmuren har gjort mig i stand til at få øje på, hvad det hele handler om.
Det har gjort det muligt for mig at få kontakt til, hvordan jeg kan rumme det og være mere kærlig overfor mig selv, når jeg mærker, at det banker på.
Jeg oplever en helt anden let energi og kan mærke kroppen slippe, og får lyst til (og kan faktisk ikke lade være med) at tage et skridt og endnu et i fuldt tillid til, at alt nok skal gå, og at jeg er på vej. Så tak, skønne dig, for at se mig og møde mig der, hvor jeg var og er.”
Janni Mea Nielsen, studerende ved uddannelse til Spirituel Vejleder v. Miia Kruse
Når du har været i relationer med manipulation
Når jeg hjælper mennesker, som har været i relationer med fx psykopater eller narcissister, støtter jeg ofte ved at hjælpe med at se, hvad de er blevet forblændet af. For manipulerende mennesker kan være meget, meget charmerende, meget tiltalende og veltalende. De er ofte så charmerende, at vi bliver helt forblændede. De har evnen til at komme ind i et rum og “scanne” menneskerne. Og dermed få indblik i, hvad er det for behov, hvad er det for sår de har. Hvilke svagheder har de. Og især, hvilke fordele har de for vedkommende selv. Så gælder det jo om at finde de brikker, som er mest egnede til det formål, de har.
At komme sig efter en sådan relation kan være en proces. Hvis du har været i en relation med manipulation, anbefaler jeg, at du søger mere viden om disse personlighedstyper. Du kan eksempelvis læse blog om manipulation HER. Jeg anbefaler at få hjælp på den måde, som føles mest tryg og rar for dig.
Jeg har online coaching forløb og enkelt sessioner specifikt med dette fokus.
Du vil efter enhver session med mig modtage link til download af lydoptagelse senest 48 timer efter hver session.
Du kan læse mere og bestille et clairvoyant coaching forløb hos mig her


